Ekspertise, epistemisk diversitet, demokrati

I foråret håber jeg på at få en plads ved Københavns Universitets forskerkollegium. Projektet, jeg vil arbejde med er følgende:

Liberale, demokratiske samfund er typisk karakteriserede ved ikke bare normativ diversitet (uenighed om værdimæssige spørgmål) men også ved epistemisk diversitet (uenighed om faktuelle spørgsmål). Vigtige eksempler på epistemisk diversitet findes mellem eksperter og politikere, mellem eksperter og lægpersoner, og mellem eksperter indbyrdes, f.eks. i debatterne om klima, intelligent design, genetisk modificerede afgrøder og alternativ medicin.

Samtidig er moderne samfund afhængige af kognitiv arbejdsdeling: viden besiddes eksklusivt af nogen (typisk forskere), og transmitteres til andre (beslutningstagere, befolkningen og andre forskere), der selv hverken kan fremskaffe eller evaluere den transmitterede viden.

Kombinationen af kognitiv arbejdsdeling og epistemisk diversitet giver et ofte noteret men sjældent tilbundsgående analyseret problem. Hvem skal afgøre faktueller uenigheder om klima, intelligent design, genetisk modificerede afgrøder og alternativ medicin? Hvilken opfattelse af kendgerningerne skal staten lægge til grund for sin politik, og demokratiet for sit virke?

Liberale samfund har haft succes med at håndtere normativ diversitet ved enten at skrive en holdning ind i forfatningen, gøre uenigheder til genstand for parlamentarisk afgørelse, eller ved at gøre spørgsmålet til et individuelt anliggende, som staten bør være neutral overfor. Faktuelle uenigheder har ikke i nær samme grad været tematiseret, måske fordi vi tidligere i mindre grad har været afhængige af transmitteret viden, fordi de vidensproducerende miljøer i dag er større og mere diverse, og måske fordi der i de liberale samfunds barndom i højere grad end nu var en konsensus om, at de korrekte svar på omstridte faktuelle spørgsmål gives af bestemte empiriske videnskaber.

Det er et meget åbent spørgsmål, om epistemisk diversitet kan håndteres på samme måde. Uenighed om årsagerne til klimaforandringer og effekten af mulige tiltag synes ikke at være forfatningsspørgsmål, ejheller at egne sig til parlamentarisk afgørelse, ligesom de ikke blot kan henvises til privatsfæren.

Analyser af eksperters rolle i demokratier er selvfølgelig ikke nye. Men analyserne har typisk været deskriptive, og fokuseret f.eks. på eksperters rolle i medier eller den politiske brug (eller misbrug) af eksperter, eller på sociologiske forhold omkring rollen som ekspert. Dette er altsammen interessant, men berører højst dette projekts grundlæggende politisk-filosofiske spørgsmål på en indirekte og undertiden lidet ekspliciteret måde. Der er brug for en meget mere eksplicit diskussion af de normative synspunkter, og dette er projektets centrale ærinde.

Mange toneangivende arbejder i vidensociologi er desuden præget af konstruktivistiske tankegange, som er skeptiske overfor viden og sandhed (se f.eks. (Langergaard, Barlebo Rasmussen et al. 2006) . Det betyder, at selvom man generelt taler om viden, så har fokus reelt været på spørgsmål om sociale betingelser for accept af formodninger. Spørgsmål om sandhed og pålidelighed er kommet ud af fokus. En underligggende antagelse har været, at det ikke giver mening at sondre mellem formodninger og viden forstået som sande, pålideligt dannede formodninger, en antagelse, der ofte suppleres med en filosofisk motiveret modvilje overfor at tale om sandhed i det hele taget (se diskussionen i (Goldman 1999)). Dette har spillet ind på analyser, f.eks. i form af en dyb skepsis overfor videnskabelige eksperter (se diskussionerne i (Maasen and Weingart 2005) (Collins and Evans 2002)).

I den sammenhæng skal man måske også se tendensen til at videnssociologiske analyser, med afsæt i forfattere som Foucault, Beck og Bourdieu, har en fundamental interesse-baseret tilgang: epistemiske forhold fortolkes og forklares på baggrund af agenters forskellige økonomiske og politiske interesser i bred forstand. Epistemisk diversitet ses som specialtilfælde af normativ diversitet. For eksempel er det almindeligt at se uenigheder mellem eksperter og lægpersoner som en interessekonflikt. Denne tilgang forholder sig slet ikke til de specifikt epistemologiske forhold, ligesom det overses, at epistemisk diversitet fra en politisk filosofisk synsvinkel meget dårligt kan ses som et specialtilfælde af normativ diversitet (se analysen i (Turner 2003)).

Nærværende projekt knytter an til viden, forstået som sande, begrundede formodninger. Dette skal indtænkes i en analyse af det politisk-filosofiske spørgsmål. Projektet vil derfor trække på aktuelle diskussioner i epistemologi, som vil tjene til at belyse epistemiske konflikters natur. Her tænkes især på analyser af viden er kontextuel (om en sand formodning kan siges at være viden afhænger af tilskriverens epistemisk kontekst) (Derose 2003), pragmatisk bestemt (om en sand formodning er viden afhænger af subjektets pragmatiske situation: jo mere der er på spil, jo mindre ved vi) (Stanley 2005), analyser af videnstransmission (de epistemologiske betingelser for, at viden kan leveres fra et individ til et andet) (Coady 1992), epistemisk cirkularitet (det forhold, at de begrundelser, vi kan give for påstande ofte i sidste ende udviser en form for cirkularitet, og derfor ikke egner sig til at overbevise de, der er meget uenige) (Boghossian 2006). En af projektets hypoteser er, at disse og lignende epistemologiske forhold spiller en rolle for de epistemiske konflikter, vi ser, og at de derfor skal medtænkes i diskussionen af det politisk-filosofiske spørgsmål.

Litteratur: Boghossian, P. A. (2006). Fear of knowledge : against relativism and constructivism. Oxford, Clarendon. Coady, C. A. J. (1992). Testimony: A Philosophical Study. New York: Clarendon Press. Collins, H. M. and R. Evans (2002). "The third wave of science studies: Studies of expertise and experience." Social Studies of Science 32(2): 235-296. Derose, K. (2003). "Assertion, knowledge, and context." Philosophical Review 111(2): 167-203. Goldman, A. I. (1999). Knowledge in a social world. Oxford New York, Clarendon Press ; Oxford University Press. Langergaard, L. L., S. Barlebo Rasmussen, et al. (2006). Viden, videnskab og virkelighed. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Maasen, S. and P. Weingart (2005). Democratization of expertise? exploring novel forms of scientific advice in political decision-making. Dordrecht, Springer. Stanley, J. (2005). Knowledge and Practical Interests. Oxford: Clarendon Press. Turner, S. P. (2003). Liberal democracy 3.0 : civil society in an age of experts. London ; Thousand Oaks, Calif., SAGE Publications.