Tørre synergier på KU

Analysen af synergier i den netop gennemførte fusion mellem KU, KVL og FU fokuserer naturligt nok på Life Science. Men den fokuserer udelukkende på de ’våde dele’ af Life Science, ikke de ’tørre dele’. Med de tørre dele af Life Science mener jeg de mange forskellige discipliner, der undersøger aspekter af Life Science som historisk, socialt og kulturelt fænomen, som det sker inden for antropologi, entologi, historie, teologi, filosofi, jura, sociologi og litterære fag. Dette fravalg er ret beset mindre naturligt, for sagen er, at der er et oplagt potentiale i også at gøre de ’tørre dele’ af Life Science til et område, hvor Københavns Universitet tilbyder forskning og undervisning på højeste niveau.

Der er særligt to synergier, der er værd at fremhæve. Dels er der en række tørre fag, der på forskellig vis beskæftiger sig med afspekter af Life Science, og som benytter beslægtede men dog forskellige videnskabsteoretiske antagelser. Her vil man have stor gavn af at tale sammen. Dels er det stadig nødvendigt med en dialog mellem de våde og de tørre fag, for at modvirke den forståelseskløft, der findes.

Life Science repræsenterer en enorm udvikling i vores videnskabelige forståelse af menneskets og den omgivende naturs biologi. Parallelt sker der store forandringer i samfundets financiering og organisering af Life Science, og i de tilknyttede industrier, f.eks. den farmaceutiske industri, landbruget, fødevareindustrien, og i sundhedsvæsenet på mange forskellige niveauer. Dette følges af meget gennemgribende forandringer i politiske strategier for forskning og uvikling, i lovgivning og administrative praksisser. Men ikke mindst følges alt dette af forandringer i vores kultur i bred forstand. Mutationer, genmodificerede organismer, hybrider, kimærer er ved at blive en del af vores almindelige kulturelle baggage, ligesom prioner, antrax og HIV er det. Biologisk krig, klonede mennesker og gale videnskabsmænd m/k er blevet en dyster del af underholdningsindustrien, mens udsigten til at kunne helbrede hidtil uhelbredelige lidelser, skaffe mad til jordens fattige, eller endegyldigt løse energiproblemerne er fast inventar i mediehysteriet, der omgiver Life Science. Utallige debatindslag handler om kunstig befrugtning, genterapi, stamcelleforskning og meget andet med tilknytning til Life Science. Det ville være en stor fejl, hvis man ikke som en del af satsningen på Life Science også fokuserede på disse fænomener.

En smule viden om celler, DNA og evolution kan i dag betragtes som en del af en almen dannelse. En almen dannelse skal sætte et menneske i stand til alt forstå og navigere i forhold til centrale vilkår for den verden, de lever i. Men derfor hører det også til almen dannelse at se det større billede. Den videnskabelige forståelse af verden, der ligger til grund for bioteknologi, og de teknologiske manipulationer med naturen, som dette muliggør, er afgørende vilkår for moderne samfund. Samtidig repræsenterer den nye bioteknologi i et vist omfang et nybrud i forhold til tidligere verdensbilleder og menneskesyn, hvorfor det er vigtigt, at studere grundtræk i det naturvidenskabelige verdenssyn, som bioteknolgi er en del, og ikke mindst at kende til nogle af de kontroverser om værdier og menneskesyn, som opkomsten af bioteknologi har artikuleret. Endvidere er det vigtigt at kende til grundtræk i de økonomiske, politiske og retlige kontekster, som bioteknologi udvikles i. En grundlæggende tværvidenskabelig forståelse af Life Science som videnskabeligt, historisk og kulturelt fænomen er i dag lige så central, som kendskab til klassisk græsk kultur var for 150 år siden. København Universitet skal gå foran her.

Lad mig prøve, stadig meget overordnet, at karakterisere nogle temaer, der kan være omdrejningspunkter i tværfagligt samabejde:

(1) I befolkningen er der – måske - en betydelig skepsis hvis ikke ligefrem uvilje mod dele af Life Science, særligt mod dele af produkterne, f.eks. GMO. Dette er velkendt, men det er kun i begrænset omfang er analyseret, hvad man egentlig bør stille op med folkelig uvilje, herunder om det overhovedet er rimeligt at betragte folkelig uvilje, som et problem, der skal tages hånd om. Beslægtet med dette er hele problemkomplekset omkring reguleringen af udnyttelsen af bioteknologi, der i et vist omfang sigter mod at imødekomme en folkelig bekymringer.

(2) Vi er i stigende grad holdt op med at tænke på os selv som adskildte fra den øvrige natur, vi tænker på os selv som i betydeligt omfang genetisk determinerede (uanset om vi er det eller ej), mulighederne for genetiske forandringer af mennesket (eller andre manipulationer) har anskueliggjort et forhold, der i virkeligheden har været klart side Darwin: vores biologis foranderlighed og kontinuitet med den øvrige natur. Det har genskabt et problem, som opstod dengang, nemlig forstå, hvad der berettiger menneskets særlige plads i skaberværket (hvis en sådan er berettiget), og hvad der sætter grænser for forandringer i den menneskelige biologi eller den omgivende natur. Teknologien tillader, at naturen, både den menneskelige og den omgivende, ikke bare kan bruges men også forandres på hidtil uset vis, og det betyder naturligvis at man løbende er nødt til at forholde sig til spørgsmålet om hvad, der sætter grænserne for manipulationer.

(3) I Life Science sker udviklingen i kraft af videnskabelige eksperter, hvor alle andre end deres nære fagfæller er afskåret fra en kvalificeret stillingtagen til det, de foretager sig. Hverken politikere, befolkning eller akademikere kan kontrollere eksperterne, og det er ikke helt uvæsentligt, når vi taler om forskningsområde, der er særdeles
Meget forskning og udvikling i Life Science sker i samarbejde med industrien, hvilket givetvis på mange måder er en udmærket ting. Men det har skabt en ny situation. Hvor universiteterne tidligere i kraft af institutionel og økonomisk uafhængighed kunne siges at være garant for uvildighed, kritisk stillingtagen, mv., så er den institutionelle og økonomiske uafhængighed opbrudt. Det vil være naivt ikke at forholde sig til, hvilke konsekvenser dette har for prioritering af forskning, tilrettelæggelse af forskningsprojekter mv.

(4) Samtidig foregår dette i en tid, hvor akademiet uden for naturvidenskaberne interessant nok er præget af anti-videnskabelighed, eller i den mindste en tendens til nivellering og relativering af videnskaberne. Et udbredt slogan er, at videnskab blot er at regne for en religiøs overbevisning blandt så mange andre. Dette er en radikal afvisning af et ellers dominerende billede af videnskab, og det er et syn på videnskab, der kan have store konsekvenser for et samfund, der dels er afhængigt af en korrekt forståelse af naturen, og dels i et liberalt demokrati, hvor man forhandler eller stemmer om individuelle værdispørgsmål, men ikke om hvorvidt jorden er rund. Konflikten er er den samme, som i USA har udspillet sig under betegnelsen ’the Science Wars’, omend der i Danmark måske mere er tal om en lav-intensiv konflikt, præget af mistillid og dårlig kommunikation snare end om regulære træfninger mellem naturvidenskab på den ene side og dele af humaniora og samfundsvidenskab på den anden.